Hvad ville Elmelundemesteren med sine kalkmalerier?
Malerierne var skabt til middelalderens katolske gudstjeneste. Da det i middelalderen var ganske få, der kunne læse, så blev troens budskab langt overvejende formidlet mundtligt og gennem billeder.
Kalkmalerierne var derfor en forkyndelse af kirkens lære for menigmand en slags ”lægmands billedbibel”.
Messen foregik på latin, og selvom prædiken blev holdt på lokalsproget, var billederne med til at understøtte gudstjenesten ved at oplære menigheden i den hellige skrift med dens grundbudskaber om kampen mellem Gud og Djævlen, mellem det gode og det onde. Billederne kunne således ses som en slags anvisning på den rette livsførelse bygget op som en fortælling, hvor man ved god opførsel, almisser og bønner til Jesu, til jomfru Maria og andre helgener kunne håbe på at komme i Himlen på Dommedagen.
Da kalkmalerierne var en integreret del af kirkens ideologiske og moralske projekt var det vigtigt at billederne kunne aflæses tydeligt af menigheden. Derfor blev budskaberne fortalt i et fast billede- eller symbolsprog.